Sådan arbejder vi

Vores tilgang

I En Vej til Alle arbejder vi efter en ny tilgang til samfundsforandringer, hvor vi ikke jagter én løsning, men samler en portefølje af handlinger, der trækker samme vej.

Konteksten

45.000 unge står uden for fællesskaberne

Et tal, der har stået næsten stille i 40 år — på trods af mange gode initiativer og talrige reformer.

I dag står 45.000 unge i alderen 15–25 år uden for job- og uddannelsesfællesskaberne. Antallet har nærmest været konstant siden 1980'erne — og er faktisk vokset en smule de seneste ti år.

Bag tallet findes unge, der aldrig finder sig til rette på en ungdomsuddannelse, en læreplads eller i et job. Sat i stå på tærsklen til voksenlivets store fællesskaber kan de kun kigge med fra sidelinjen. Det er et problem for de unge selv, for sammenhængskraften — og helt konkret for et arbejdsmarked, der mangler hænder og hoveder.

45.000
unge uden for job og uddannelse
Siden 80'erne
har tallet stået næsten stille
↑ 10 år
svagt stigende det seneste årti
Paradoks og potentiale

De fleste er allerede kendt af systemet

Risikofaktorer, der kunne have aktiveret sammenhængende hjælp og forebyggelse langt tidligere.

Paradokset er, at størstedelen af de 45.000 unge allerede er kendt af systemet. 50% har ikke bestået dansk og matematik i 9. klasse. Lidt under halvdelen har en psykiatrisk diagnose, og en fjerdedel af de unge har en sigtelse. Alt sammen risikofaktorer, som potentielt kunne aktivere sammenhængende hjælp og forebyggelse langt tidligere.

50% har ikke bestået
dansk og matematik i 9. klasse
Lidt under 50%
har en psykiatrisk diagnose
25% af de unge
har en sigtelse

Ingen unge drømmer om at gå derhjemme på ubestemt tid. Og der findes allerede solid viden om, hvad der skal til for at få unge godt på vej. Det starter med en hånd i ryggen og en helhedsorienteret, relationel indsats.

Jeg har fået en mere struktureret hverdag, noget at stå op til og er blevet mere social. Min ungeadviser snakker med mig om, hvordan jeg har det, hvor mange timer jeg kan holde til, og hjælper med at justere min plan.
Ung fra ungeindsatsen Vindmøllen, Esbjerg Kommune

Men historierne om unge, der igen og igen slår sig på og farer vild i både uddannelses- og beskæftigelsessystemet, vidner om noget mere: at selve systemernes logikker og strukturer skal under lup. Det handler ikke kun om den rigtige indsats.

Vores svar

En Vej til Alle er vores svar. Vi er en række aktører, der rotter os sammen på tværs af siloer og sektorer om at arbejde missionsorienteret, med "En Vej til Alle Unge – uanset bagage" som fælles sigtelinje.

Tilgang

Fra enkeltløsninger til at omfavne kompleksitet

Vores præmis: man løser ikke et komplekst samfundsproblem ved at skrue på én knap med ét godt projekt eller én vellykket reform.

I stedet tager vi udgangspunkt i en portefølje-tilgang — vi forpligter os til bredt samarbejde og til at skrue på mange knapper samtidig, med det lange lys på.

Sammenligning: Traditionel tilgang versus En Vej til Alles portefølje-tilgang

Den traditionelle vej snævrer ind mod én løsning. Vores vej brer sig ud i en portefølje — mange steder, på flere måder, på samme tid. Model inspireret af Conway, Leadbeater og Winhall, 2019 og Vinnova, 2022.

Palette af sammenhængende indsatser

Mange steder, på flere forskellige måder, på samme tid. Så vi får en stor erfaringsbase med fælles udgangspunkt og dermed et bredt læringsgrundlag.

Strategisk læring

Ikke jagten på én løsning, der skal udbredes — men på mønstre og principper for det, der virker, nødvendige forudsætninger for skalering og barrierer, vi skal overkomme, for at det virksomme kan spredes. En løbende fælles puls, hvor vi lærer, fornyer og tilpasser.

Metode

Store spørgsmål - små svar

Vi sammensætter porteføljen ud fra de livsfaser, overgange og arenaer i unges liv, hvor der er særligt brug for at handle på nye måder. Rundt om dem etablerer vi mindre arbejdsfællesskaber med hver sin del-mission. Vi kalder dem udviklingsplatforme — og de er kernen i En Vej til Alle. Lige nu arbejder vi på tre områder. Flere kan komme til.

Overgang fra grundskole til ungdomsliv

Et ungevenligt beskæftigelsessystem

Virksomheder som læringsarenaer

Kommende platform

Kommende platform

Hver platform består af flere aktører og initiativer under en fælles tematisk ramme — på tværs af praksis, vidensinstitutioner, interesse og policy. Det skaber forbindelser og synergi mellem niveauer, der ofte er de-koblet.

Platformene stræber ikke efter at favne alt. De er en række "nålestik" af levende eksempler, hvor vi arbejder med at finde små svar på store spørgsmål. Et afgrænset virkelighedsmiljø, hvor vi tester og lærer om, hvad der skal til for at skabe nye, levedygtige systemer, hvor alle unge gribes og finder deres vej.

Sekretariatets rolle

Sekretariatet er limen imellem det hele

  • Identificerer, mobiliserer og forbinder de førende aktører og faciliterer strategisk sammenhæng og læring i mellemrummet mellem dem.
  • Scouter og scoper små eksperimenter med systemisk forandringspotentiale og kobler aktører til relevante finansieringspartnere.
  • Involverer unge med levede erfaringer i alle aspekter af arbejdet.
  • Kobler praksis, viden og policy så indsigter og initiativer flytter sig fra det lokale til det nationale.
Den samlede model

Tre niveauer, der spiller sammen

Fra fælles retning, over konkrete veje til handling, til den kollektive læring der gør forandringen blivende.

Muliggørende infrastruktur
Strategisk retning
DEN FÆLLES MISSION

Samskabt retning sætter scenen og giver initiativet et stærkt mandat.

Veje til handling
UDVIKLINGSPLATFORME

Mikrokosmos for ambitiøse del-missioner, der viser vej mod, at fremtidige generationer af unge kan indfri deres potentiale.

Kollektiv læring
SYSTEMFORANDRING

Vi finder de underliggende forudsætninger for blivende, langtidsholdbare forandringer — med en vej til alle unge.